STUDIET
Covermodel har eget stort og eksklusivt fotostudie i Rødovre. Der er adgang til toilet, seperat omklædningsrum med helfigurs spejl, makeup spejl og køleskab. Derudover er der baggrunds-plader tapeseret med smukke tapeter og fotostater samt forskellige møbler, baggrundspapirer m.m.

Studiet er placeret i en stor erhvervsbygning, hvor der er behagelig temperatur hele året. Der er køling om sommeren og radiatorer i loftet og gulvvarme, skaber dejlig varme om vinteren. Rødovre S-tog station ligger kun 800 meter fra studiet og bus 123 går til døren, så det er ikke et problem at ankomme med offentlig transport. Der er ydermere gratis parkering på TV-overvåget parkeringsplads.

Du er altid velkommen til at tage en ven eller veninde med til din fotosession i studiet, og du behøver ikke spørge om tilladelse først. Udstyret er transportabelt, så opgaver kan altid løses ‘on location’.

TEKNIK
Der arbejdes med Nikon D700 og Nikon D7000 monteret med enten Nikon 24-70mm f/2.8 eller Nikon 70-200mm f/2.8 VR II. Flashlamperne til studiebrug er Bowens Gemini 500R hvorimod der anvendes Pixco 600 mobile flashlamper og Nikon SB900 til location-shoots.  Der anvendes primært med octagon, strip light eller reflektorer – alle oftest monteret med biceller. Al lys måles med Sekonic L-358. Billederne fremkaldes i CaptureOne 6.2 fra PhaseOne og efterbehandles i Photoshop CS5 fra Adobe. Der arbejdes på kalibreret skærm fra EIZO og billederne leveres enten i webformat i sRGB .JPG eller trykformat i AdobeRGB i enten .JPG eller .TIFF. Covermodel har en 50/5 MBit internetforbindelse, så hurtig upload er muligt af selv store filer.